Rigatoni med cremet græskarsauce, sprød palmekål og pinjekerner

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Il Fornaio

Den her opskrift forener alt det bedste fra det italienske køkken: kvalitetspasta, sæsonens grøntsager og simple råvarer, der sammen bliver til en velsmagende og nærende pastaret. Her får du en vidunderlig comfort-food-ret med fyldig græskarsauce, knasende sprød palmekål og ristede pinjekerner – alt sammen bundet sammen af Il Fornaio’s økologiske 50% fuldkorns rigatoni

Kernen i retten er den unikke økologiske 50% fuldkorns rigatoni fra Il Fornaio. Pastaen er lavet på specialmøllet durumhvede fra familien Sgambaros egen mølle. Den er efterfølgende presset i bronzeforme og dernæst tørret nænsomt. Med 50% fuldkorn får du pasta, der er rig på fibre og protein og mætter længere, men som stadig har den silkebløde tekstur og autentiske italienske smag, som Il Fornaio er kendt for. Rigatonien er desuden ideelle til at holde på den cremede græskarsauce, så hver mundfuld er proppet med smag og fylde.

Græskarsaucen er lavet af ovnbagt hokkaidogræskar, løg, hvidløg, salvie og et strejf af balsamicoeddike, som tilsammen giver en dyb, sød og let syrlig smag. Græskaret bliver silkeblødt og karamelliseret i ovnen, hvilket fremhæver dets naturlige sødme og gør saucen ekstra cremet.

Toppingen består af sprød, bagt palmekål med parmesan og pinjekerner, der tilfører både knas og en nøddeagtig fylde, som står i lækker kontrast til den bløde sauce. Et ekstra drys parmesan og lidt god olivenolie fuldender retten og giver den et luksuriøst præg.

Den her pastaret er et oplagt valg til både hverdag og weekend, da den er nærende, fyldt med smag og samtidig virkelig enkel at lave.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 35-40 min.
I alt:
 45-50 min. 

Nok til 4 pers. 

HVAD SKAL DU BRUGE:

SPRØD KÅLTOPPING

  • 8 blade palmekål 

  • Lidt parmesan

  • Et par håndfulde pinjekerner

  • Lidt olivenolie

  • Et nip flagesalt 

GRÆSKARCREME

  • 850 g orange hokkaidogræskar 

  • 2 fed hvidløg

  • 1 lille løg

  • Et nip chili

  • 1 tsk tørret timian/1 spsk frisk

  • 3-4 salvieblade 

  • 3 spsk balsamicoeddike 

  • Salt 

  • Olivenolie

ANDET

HVORDAN LAVER DU DEN:

SPRØDE KÅLBLADE

  1. Lav først det sprøde palmekål så det kan køle af.

  2. Forvarm din ovn ved 160 graders varmluft. Riv bladene af stilken eller skær stilken fra.  

  3. Riv bladene i store mundrette stykker og vend dem og pinjekernerne i olivenolie, parmesan og salt og bag begge dele ved 160 grader 8-9 min. Hold øje med det ikke bliver for brændt. 

  4. Lad det efterfølgende køle af mens du laver græskarcremen. 

GRÆSKARCREME

  1. Skru ovnen op på 200 graders varmluft. 

  2. Skær græskar, løg og hvidløg ud i mindre stykker. Vend det sammen med resten af ingredienserne og bag det hele ved 200 graders varmluft i 25-30 min. 

  3. Blend det i en blender, foodprocessor eller med en stavblender og smag det til med salt. 

RIGATONI

  1. Kog i mellemtiden rigatonien i rigeligt med saltet, kogende vand så det passer med, at græskarcremen er færdig. 

ANRETNING

  1. Hæld vandet fra rigatonien og vend den så i græskarcremen.

  2. Knus de sprøde palmekålsblade og drys dem og pinjekernerne udover pastaen. Top med ekstra parmesan og en god olivenolie. Velbekomme! 

Næste
Næste

Pocherede pærer i kirsebærvin med vaniljecreme og crumble