Gryderet med kikærter, sød kartoffel og harissa

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Bonduelle

Nem gryderet med kikærter, sød kartoffel og harissa – fyldig, varmende og smagfuld. Den her opskrift på gryderet med kikærter og sød kartoffel er både enkel at lave og fyldt med varme krydderier, der giver retten masser af dybde og smag. Kombinationen af sødme fra de bagte søde kartofler, den let røgede og krydrede varme fra harissa og de møre kikærter fra Bonduelle gør den til et mættende og nærende måltid, der fungerer perfekt både til hverdagsaftener og som servering til dine gæster. 

Kikærterne fra Bonduelle er et nøgleelement i retten. De er rige på protein og fibre, hvilket gør gryderetten ekstra mættende og balanceret, samtidig med at de bidrager med en mild, nøddeagtig smag og en dejlig mør konsistens.

Den krydrede base bygges op af koriander, garam masala, kanel og hvidløg, der sammen med tomatpuré og en skefuld harissa giver retten en aromatisk og krydret dybde. Passata binder det hele sammen til en fyldig sauce, der langsomt simrer, så de søde kartofler bliver helt møre og suger alle de lækre smage til sig. Til sidst giver en smule balsamicoeddike retten en syrlig sødme, som balancerer de varme krydderier perfekt.

Gryderetten kan nydes præcis som den er, eller serveres med ris eller quinoa for et endnu mere fyldigt måltid. Frisk koriander og ristede mandler på toppen giver retten både farve, sprødhed og friskhed – den perfekte afslutning på en varmende, mættende og smagfuld ret. 

En gryderet som den her er ikke bare nem at lave, men også utrolig alsidig: den kan forberedes på forhånd, er nem at varme op igen, og smager næsten endnu bedre dagen efter. Med Bonduelle kikærter får du en sund, praktisk og smagfuld ingrediens, der gør det let at tilberede et grønt og næringsrigt måltid til dig selv, din familie eller dine gæster.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10-15 min.
Tilberedningstid: 25-30 min.
I alt: 35-45 min.
 

Nok til 4 pers.  

HVAD SKAL DU BRUGE:

STEW

  • 0,75 dl olivenolie

  • 1,5 tsk stødt koriander

  • 1 tsk garam masala

  • 1/4 tsk stødt kanel

  • Evt. 1/2 tsk chiliflager

  • 4 fed hvidløg

  • 1 løg 

  • 1 spsk tomatpure

  • 1-2 spsk harissa paste, karry paste eller en anden chili paste

  • 500 g søde kartofler

  • 4 dåser kikærter af 150 g fra Bonduelle

  • 1 dåse passata

  • 1,5 dl vand

  • 2-3 spsk god balsamicoeddike

TOPPING

  • Frisk koriander 

  • Ristede mandler 

  • Et drys rose harissa (valgfrit) 

ANDET

  • Server den som den er eller med ris eller quinoa til 4 pers. (angivet på pakken)

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Hak løg og hvidløg fint. Skræl de søde kartofler og skær dem i mundrette stykker.

  2. Steg krydderierne af i olivenolie i et minuts tid og tilsæt så finthakket løg og hvidløg. Lad det stege et par minutter til løgene er gennemsigtige. 

  3. Tilsæt så tomatpure og harissapasta og lad det stege yderligere et minut.

  4. Tilsæt så kikærter (med lage) og de søde kartofler. Lad dem stege et minuts tid inden du tilsætter passata og vand. 

  5. Lad det koge op og skru så ned på middelvarme, sæt låg på og lad det simre i 25-30 min. til de søde kartofler er møre. 

  6. Vend så balsamicoeddiken i til sidst. Sørg for at bruge en der ikke er for syrlig. 

  7. Kog ris eller quinoa efter anvisning på pakken, så det er timet med gryderetten. 

  8. Hak koriander og mandler groft.

  9. Server så gryderetten med ris, quinoa eller som den er og top med frisk koriander, grofthakkede ristede mandler og evt. et drys rose harissa. Velbekomme! 

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GLUTENFRI Gryderetten er naturlig glutenfri. 

LAKTOSEFRI Gryderetten er naturlig laktosefri. 

Næste
Næste

Bagte auberginer og bælgfrugter i cremet, krydret sauce