Nem sommeraperitivo med små tarte tatin med cherrytomater og delikatesser fra Oliviers & Co.

Annonce | Indlægget er lavet i samarbejde med Oliviers & Co

Det her er vores bedste hack, når det skal være nemt og hurtigt: sommeraperitivo med små tarte tatin med cherrytomater og delikatesser fra Oliviers & Co. Der er få ting, der indkapsler sommerstemning mere end en god aperitivo i solen. Her får du en nem og lækker opskrift på små, sprøde franske tomattærter med ricotta, olivenolie og lagret balsamico, som du kan servere sammen med et udvalg af Oliviers & Cos håndplukkede aperitivo-produkter fra Sydeuropa. Sammen udgør de en smuk, sanselig og nem sommeranretning, der kan nydes på altanen, terrassen eller i haven – med et køligt glas vin eller med en spritz i hånden. 

Små tomat tarte tatins med ricotta, sommerolie og balsamico 

De små tomattærter er både enkle at lave og fulde af smag fra cherrytomater, den lækre sommerolivenolie og den gode balsamico. Tærterne laves med butterdej og vendes som små tarte tatin’er: en lille plet olie og balsamico i bunden, tomater og ricotta ovenpå, og så butterdej som låg. Resultatet er små gyldne tærter med en sprød bund, bløde tomater og frisk syre – top dem med et basilikumblad, så er de klar til servering. 

Aperitivo med delikatesser og oliven fra Oliviers & Co

Sammen med de små tærter kan du servere et udvalg af skønne spreads, oliven, artiskokker og sprøde italienske kiks – alle fra Oliviers & Co’s sortiment af kvalitetsprodukter, som er lavet med kærlighed til råvarerne og respekt for middelhavstraditionen. På dit sommerbord kan du fx anrette:

  • Spread med grillet peberfrugt og feta – blød, cremet og let røget

  • Hummus med ristet sesam – silkeblød og med runde, nøddeagtige noter

  • Caponata fra Sicilien – sød-syrlig auberginekompot med kapers og tomat

  • Marinerede artiskokker – bløde, krydrede og klar til at blive spist med det samme

  • Tapenade med sorte oliven – intens og salt med dyb umami

  • Focaccia-kiks med frø og Lingue med Taggiasca-oliven – begge sprøde og fyldige kiks, perfekte til dips og spreads

Den perfekte sommeranretning

Kombination af de små tomat tarte tatins og de sydlandske specialiteter gør det nemt at samle venner og familie uanset anledningen. Alt kan forberedes på under en halv time, og der kræves hverken avanceret teknik eller specialudstyr.

Forberedelsestid: 5-10 min.
Tilberedningstid: 20-25 min.
I alt: 25-30 min.

Nok til 4 pers. 

HVAD SKAL DU BRUGE: 

TARTE TATIN MED CHERRYTOMATER

APERITIVO

HVORDAN LAVER DU DET:

TOMATTÆRTERNE

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft. 

  2. Halver tomaterne og arranger seks af de halve i en lille blomst. Find et glas, en skål eller andet, der er 0,5-1 cm bredere end den lille tomatblomst. Det skal bruges til at stikke butterdejen ud med. 

  3. Stik 8 cirkler ud af butterdejen. Dryp lidt sommerolie, balsamico, salt og peber ud i 8 små “søer” på et stykke bagepapir på en bageplade. Arranger seks halve tomater ovenpå, fordel en stor tsk ricotta ovenpå tomaterne og dæk så med butterdej. Prik huller i butterdejen, pensl med lidt olivenolie på toppen og bag så tærterne i 25 min. til de er gyldne. 

APERITIVO 

  1. Arranger i mellemtiden de vidunderlige aperitivo-produkter i skåle og fade, som du ønsker. 

  2. Når tomattærterne er færdige, lad dem da lige køle af i 5 min. og server dem så sammen til aperitivoen med et basilikumblad på toppen og et godt glas på siden. Velbekomme! 

Næste
Næste

Grillet salat med spidskål, asparges, ærter og pinjekerner - og en himmelsk krydderidressing