Fyldte fladbrød med feta, basilikum og artiskokker

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Il Fornaio

De her fyldte fladbrød er sprøde udenpå, bløde og cremede indeni – og helt uimodståelige med deres smagfulde fyld af cremet feta, milde artiskokker og frisk basilikum. De er lavet med surdejs pizzadej fra Il Fornaio, som med sin let syrlige smag og elastiske struktur fungerer perfekt som base – ikke kun til pizza, men også til de her gyldne, pandestegte fladbrød.

Selvom dejen er udviklet til pizza, viser den sig fra sin mest alsidige side her: Den er nem at arbejde med, steger flot op og giver en lækker, sej krumme, der indkapsler det smagfulde fyld på bedste vis. Når fladbrødene bliver stegt i olivenolie, udvikler de en sprød, gylden overflade, mens det bløde indre smelter sammen i en skøn mundfuld af syrligt, salt og urtet.

De smager fantastisk lune – gerne med en skefuld ricotta og frisk purløg på toppen – og passer perfekt som et let måltid med en salat på siden, som tilbehør til grillmaden eller som en del af en større family-style servering, når der er gæster ved bordet.

Enkle at lave, nemme at imponere med – og en genial måde at få endnu mere ud af en god surdejspizzadej.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20-25 min.
I alt:
 30-35 min.

Nok til 6 stk.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 2 surdejs pizzadej fra Il Fornaio

  • 200 g artiskokker fra glas

  • 100 g feta

  • 6 stilke basilikum

  • 1 fed hvidløg 

  • 150 g ricotta

  • 2 bundter purløg 

  • Olivenolie til stegning

HVORDAN LAVER DU DEM:

*Læg surdejs pizzadejen i køleskabet natten over eller læg dem på køkkenbordet min. 2 timer inden du skal bruge dem. 

  1. Blend artiskokker, feta, basilikum og hvidløg sammen i en minihakker eller med en stavblender.

  2. Drys lidt mel ud på bordet, del hver surdej i 3 og pres/rul forsigtigt hver dejklump ud, så den har en tykkelse på maks. 0,5 cm. 

  3. Læg 1/6 af fylde i midten af den udrullede dej og fold siderne indover fyldet, så den lukker sig om det. Undgå at saml for meget dej i bunden, da det i så fald bliver svært at stege igennem.

  4. Steg så de fyldte fladbrød på panden i olivenolie ved middel-middelhøj varme, så dejen når at blive tilberedt. Giv dem gerne 3-5 min. på hver side, så de får en sprød overflade.

  5. Lad dem efterfølgende køle lidt af, smør den ene overflade med ricotta og drys finthakket purløg henover. Nyd dem med en fyldig salat på siden, som tilbehør til grillen eller som en del af en family-style servering til gæster. Velbekomme! 

Næste
Næste

Foccacia med ragu