Samosa med krydret fyld af majs, kikærter og kartofler

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Bonduelle

De her sprøde samosaer med krydret fyld af sødmefulde majs, cremede kikærter og møre kartofler er et oplagt valg – både som aftensmad eller som en lækker del af madpakken. 

Fyldet er lavet med Bonduelles majs og kikærter, som er kendt for deres høje kvalitet og gode smag. Majsene har et perfekt, sprødt bid og en naturlig sødme, mens kikærterne er fyldige, møre og proteinholdige, hvilket giver samosaerne en dejlig tekstur og et solidt næringsindhold.

De gyldne filodejstrekanter får et lækkert, sprødt ydre, som gemmer på det krydrede fyld med aromatiske smage fra garam masala, koriander og ingefær. Server dem med en frisk mynte- og persilledip, der giver et syrligt, cremet modspil til de krydrede samosaer.

En ekstra fordel ved den her opskrift er, at du nemt kan lave en stor portion på én gang. Samosaerne kan bages i ovnen, hvilket gør dem lette at tilberede og desuden ideelle til madpakken, da de er lige så gode kolde som varme – perfekt til en sund og mættende frokost, som er nem at tage med.

Så på bare 35 minutter kan du trylle en stor portion lækre samosaer frem, som hele familien vil elske.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 20 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt:
 35 min. 

Nok til 21 stk. 

HVAD SKAL DU BRUGE:

FYLD

  • 350 g kogte kartofler

  • 1 dåse Bonduelle majs

  • 1 dåse Bonduelle kikærter

  • 1 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 tsk stødt ingefær

  • 2 tsk stødt koriander

  • 1,5 tsk stødt garam masala 

  • 1/2-1 tsk salt

ANDET

  • Olivenolie til stegning og pensling 

  • 7 ark filodej

TOPPING

  • Frisk mynte eller koriander

  • Sorte eller hvide sesamfrø 

DIP

  • 4 spsk græsk yoghurt/skyr

  • En håndfuld mynte og bredbladet persille

  • Lidt salt og peber

  • Evt. 1/4 fed hvidløg

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Skyl (og evt. skræl) kartoflerne og kog dem så i saltet vand i 20 min. til de er møre. Læg dem efterfølgende i koldt vand.

  2. Forvarm i mellemtiden din ovn på 200 graders varmluft.

  3. Dræn majsene og kikærterne fra Bonduelle for lage og hak løg og hvidløg fint.

  4. Når kartoflerne er færdige, skærer du dem ud i mindre stykker. 

  5. Steg så krydderierne godt af under omrøring et minuts tid i olivenolie på en pande. 

  6. Tilsæt derefter løg og hvidløg og steg med et par minutter.

  7. Tilsæt til sidst majs, kikærter og kartofler og steg det hele nogle minutter. 

  8. Klip eller skær de rullede filodejsark ud i 3 stykker (se evt. den her video) så du får 3 aflange stykker.

  9. Læg en spsk fyld i hjørnet af toppen og fold dejen indover hjørnet, så fyldet “lukkes" inde” og danner en trekant. Rul den lille trekant ned langs filodejen, så den pakkes yderligere ind. Fortsæt med resten.

  10. Pensl de små pakker med olivenolie på begge sider og bag dem så ved 200 graders varmluft i 12-15 min. 

  11. Rør eller stavblend i mellemtiden ingredienserne til dippen sammen og smag den til. 

  12. Top samosaerne med sesamfrø, mynte eller koriander og nyd dem med dippen til. Velbekomme! 

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

LAKTOSEFRI Brug en laktosefri skyr/græsk yoghurt eller udelad dippen helt for en laktosefri version.  

Næste
Næste

Surdejspizza bianca med ricottacreme, konfiterede tomater og basilikum